Beskrivelse
Historisk Årbog for Roskilde Amt 2025
bringer i år fire meget forskellige artikler, forskellige tidsperioder, forskellige temaer og forskellige form, men alle med skarpe vinkler og konklusioner.
I sin essay-prægede artikel fortæller Jakob Zeuner om de mange kulturpersonligheder, som kom og gik i Roskilde i de sidste årtier af det 19. århundrede og i starten af det nye århundrede. L.A. Ring og Gustav Wied boede i en stor del af perioden fast i byen, medens andre som Holger Drachmann og Agnes Henningsen ofte besøgte byen og i korte perioder tog ophold her. Jakob Zeuner følger deres færden herunder deres lokaliteter i Roskilde. Han påviser deres tilknytning til den såkaldte Bangsbokreds, opkaldt efter herregården Bangsbo ved Frederikshavn, som i en lang periode var ejet af den flamboyante politiker Johan Knudsen, som samlede mange af tidens kulturpersonligheder. Vi følger til sidst hans triste skæbne.
Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen fortsætter sine grundige undersøgelser af dominikanernes historie i Roskilde, som han også har skrevet om i årbøgerne fra 2006 og 2017. Denne tiggermunkeorden, også kaldet sortebrødrene, havde stiftet klostret i Roskilde i 1234. der hvor Roskilde Kloster ligger i dag. Dominikanerklostre var generelt altid lærdomssæder. I 1525 kort før reformationen i Danmark 1536 besluttede ordenens ledelse i Rom at oprette en slags overbygning på den almindelige klosterundervisning, et ”studium generale”, i Roskilde til at dække hele Norden, efter at et tilsvarende i Vesterås var blevet lukket. Denne højere læreanstalt, den første i Roskilde før RUC, blev lukket ved reformationen, men da Roskilde var en af de sidste bastioner for katolicismen i Danmark, kan klostret have fungeret som arnestedet for katolicismens sidste åndelige krampetrækninger i landet.
Skovbokvarteret i Roskilde mellem Ringstedgade og jernbanen er et lidt afsondret, men også karakteristisk kvarter, et forstadskvarter opstået omkring 1. Verdenskrig. De 3 forfattere, Carsten Bagge Jensen, Klaus Schultz og Erik Zinglersen, som alle bor i kvarteret, har igennem mange år studeret områdets tilblivelse og udvikling. I denne artikel følger vi tilblivelsen i årene lige før 1. Verdenskrig og de første år efter med fokus på initiativtagerne, husene og indbyggerne. Konklusionen bliver, at kvarteret allerede fra starten var præget af mangfoldighed og forskelligartethed i udseende og i borgernes baggrund og arbejde.
Gorm Bruun Hansen dykker ned i tilblivelsen af det første pengeinstitut i Roskilde, Roskilde Sparekasse, som blev skabt i 1833 takket være seks private borgeres ihærdige anstrengelser. Det viser sig dog, at en avisudgiver et par år i forvejen havde foreslået en sparekasse, uden at det blev til noget dengang. Sparekassen opstod i slipstrømmen på en del andre sparekasser, men blev en af de første som også formidlede udlån. Sparekassen levede sit helt eget liv på tilliden til stifterne og direktørerne uden offentligt regelsæt eller tilsyn. Det var så ved at gå galt i 1863, men sparekassen red stormen af og fortsatte mange år endnu, dog som alle andre finansielle institutioner med stigende offentlige krav og tilsyn.
